Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United i krise: Tre stjerner ryger ud

Af Emil Plovgaard
04.09.2025 Kl. 19:07

Mandag lukkede transfervinduet i England, og dermed forpassede muligheden for Manchester United at hente flere spillere til klubben.

Man kan dog stadig tage afsked med spillere.

Eksempelvis lukker transfervinduet i Saudi-Arabien først den 23. september, mens transfervinduet i Tyrkiet er åbent i endnu en uge.

Manchester United hentede på transfervinduets sidste åbningsdag målmanden Senne Lammens i Royal Antwerpen, og derfor er der nu hele fire målmænd i førsteholdstruppen.

André Onana var førstevalg mellem stængerne i den forgangne sæson, men han gjorde ikke meget for at retfærdiggøre sin rolle i buret.

Heller ikke Altay Bayindir har formået at overbevise, efter at han i denne sæson har fået chancen fra start i tre Premier League-kampe i træk.

Lammens forventes dog ikke at indtage pladsen i buret til at starte med, hvorfor han er tiltænkt en rolle som gardering for enten Bayindir eller Onana, skriver The Mirror.

Foruden de nævnte keepere, har klubben også Tom Heaton på lønningslisten.

Derfor vil klubben forsøge at skille sig af med en af de to, og ifølge det tyrkiske medie Takvim har Trabzonspor nu afgivet et bud om en lejeaftale på Onana, der skiftede til United for 410 millioner kroner fra Inter tilbage i 2023.

Derudover pønser klubben også på at skille sig af med Tyrell Malacia, som ikke har nogen fremtid under Rúben Amorim.

Derudover er det torsdag kommet frem, at en ledende skikkelse stopper i Tottenham. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce