Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United i forhandlinger om en af verdens bedste målmænd

Af Emil Plovgaard
31.05.2025 Kl. 19:45

Manchester United er klar til at blande sig i transferkampen om Espanyols stortalent Joan Garcia. 

Ifølge Caught Offside ser United-ledelsen den 24-årige målmand som en “seriøs” mulighed i jagten på en ny førstemålmand til Old Trafford.

Garcia, der i denne sæson for alvor har slået igennem i La Liga, er også et varmt navn hos både Arsenal og FC Barcelona, hvor sidstnævnte i øjeblikket meldes som favoritter til at sikre sig spanierens underskrift. 

Men den unge keeper har endnu ikke sagt ja til et skifte til Camp Nou, og det kan åbne døren for andre.

CaughtOffside rapporterer, at Manchester United forsøger at få sat samtaler i gang i de kommende dage, i håbet om at kapre Garcia foran konkurrenterne. 

Også Manchester City og Newcastle nævnes som klubber, der holder øje med situationen.

Garcia har en frikøbsklausul på 25 millioner euro (ca. 186 mio. kr.), og med kontrakt til 2028 er Espanyol i en stærk forhandlingsposition, men salget kan blive svært at undgå, hvis topklubberne for alvor byder til.

Garcia er tidligere blevet rost som en af verdens bedste målmænd.

I forvejen har United været kædet sammen med Torino-målmand Vanja Milinkovic-Savic. 

Ifølge Fabrizio Romano har klubben taget de første skridt i den sag og spurgt ind til serberens pris.

Joan Garcia bliver dog stadig fremhævet som et af de største målmandstalenter i Europa, og Manchester United har ikke tænkt sig at stå udenfor i det, der tegner til at blive en hed sommer på transfermarkedet.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund kan være på vej væk fra Manchester United, hvor forhandlinger med storklub er i gang.

Seneste nyt

Annonce
Annonce