Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United holder et minuts stilhed mod Sunderland

Af Morten Jørgensen
03.10.2025 Kl. 14:28

Manchester United har bedt Premier League om tilladelse til at holde et minuts stilhed til lørdagens kamp mod Sunderland. 

Ønsket er ifølge en række journalister, heriblandt Simon Stone fra BBC og Samuel Luckhurst fra lokalmediet Manchester Evening News, blevet godkendt af Premier League. 

Derudover har Manchester United også fået lov til at bære sorte armbind både før og under den kommende kamp. 

Hvad er årsagen til et minuts stilhed?

Torsdag var der er et terrorangreb i byen Manchester, hvor to personer er blevet dræbt, mens der er også er flere sårede. 

Ved en synagoge fandt en påkørsel og et knivstikkeri sted torsdag formiddag. Det var samme dag som jødernes helligste dag i form af Yom Kippur, og der var samlet mange mennesker ved synagogen i Manchester. 

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den formodede gerningsmand er blevet skudt og dræbt af betjente på gerningsstedet, og derfor har terrorangrebet samlet set kostet tre menneskeliv. 

Den britiske konge reagerer

– Min kone og jeg er dybt chokerede og kede af at høre om det forfærdelige angreb i Manchester, især på sådan en betydningsfuld dag for det jødiske samfund. 

– Vores tanker og bønner går til alle, der er berørt af denne grufulde hændelse, og vi sætter stor pris på redningstjenesternes hurtige arbejde, siger kongen i en udtalelse.   

Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce