Manchester United henter forsvarsspiller
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Manchester United fået en aftale på plads og henter nu en forsvarsspiller.
Det er den meget talentfulde midtstopper Harley Emsden-James, som har skrevet under på en kontrakt med den engelske storklub.
Fabrizio Romano har skrevet sine tre berømte ord ’Here We Go’ som et tegn på, at handlen er faldet på plads.
Den 16-årige forsvarsspillers aftale med Manchester United skal dog først godkendes af Premier League, da det ikke er en normal transfer.
Gennem mere end et år har scoutingafdelingen hos De Røde Djævle fulgt den meget lovende Southampton-spiller meget tæt.
Han er anset for at være et stort talent, der kan gå en rigtig stor fremtid i møde. I første omgang bliver han dog en del af Manchester Uniteds U18-hold.
I løbet af det seneste år har Manchester United hentet både Ayden Heaven og danske Chido Obi, som begge har fået debut på førsteholdet efterfølgende.
Harley Emsden-James er lige en anelse yngre end de to spillere, men hvis han præsterer godt for ungdomsholdet og gør en god figur til træning, kan han måske også få chancen i løbet af den kommende sæson.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















