- Manchester United har endelig fundet en ny Roy Keane
Manchester United brugte sidste sommer £70 millioner på Casemiro.
Den erfarne midtbanespiller blev hentet til klubben fra Old Trafford, da det alligevel ikke kunne lade sig gøre at strikke en aftale med Frenkie de Jong sammen.
Det tog ikke længe, før Casemiro havde fundet sig til rette hos De Røde Djævle, og så begyndte præstationerne ellers at blive bedre og bedre.
LÆS OGSÅ: De er favoritter til at hente Bellingham
Den 30-årige brasilianer har sammenlagt spillet 40 kampe for klub og nation i indeværende sæson, og hans præstationer på banen har gjort, at han har fået en masse beundrere.
Heriblandt den tidligere United-spiller Paul Scholes.
Scholes mener, at den tidligere Real Madrid-stjerne er det tætteste, man kommer på en Roy Keane.
– Man kan se den store forskel, når han ikke spiller. Tænk på Arsenal-kampen, hvor han ikke var med.
– Jeg har sagt det før, men jeg er lidt overrasket over hans evner på banen – i Madrid handlede det hele om Kroos og Modric.
– Folk mener, at han er en defensiv midtbanespiller. Det kan jeg ikke se. Jeg synes, han gør alt. Han er så tæt på Roy Keane, som jeg har set, siger Scholes til BT Sports.
Casemiro og United skal i aktion igen næste gang på søndag, hvor Leicester venter på hjemmebane.
LÆS OGSÅ: Dette kan lokke Bellingham til United