Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United glipper to store transfers

Af Emil Plovgaard
11.06.2024 Kl. 14:24

Manchester United ser angiveligt ud til at gå glip af to store transfers denne sommer.

De Røde Djævle blev blandt andet meldt ude efter João Palhinha fra Fulham.

Mandag kunne engelsk presse således berette om, at United havde tænkt sig at kapre Bayern Münchens planlagte signing af portugiseren.

Men ifølge transferguruen Fabrizio Romano kommer det ikke til at ske.

– Jeg vil gerne klarlægge noget omkring João Palhinha, for i går kom der beretninger fra England om interesse fra Manchester United og FC Barcelona.

– Men i øjeblikket venter Manchester United på at få afklaret managersituationen, før man angriber transfermarkedet.

– Manchester United holder naturligvis stadig øje med markedet, men de vil ikke avancere i nogle forhandlinger, før de ved, hvem der er manager i næste sæson.

– Så i øjeblikket forhandler Palhinha ikke med Manchester United. Vi må vente og se, hvad der sker med Erik ten Hag, eller om de beslutter sig for at gå efter en erstatning.

– Palhinha blev også kædet til Barca, men med deres Financial Fair Play-situation i øjeblikket, kan de ikke bruge 375 millioner kroner på Fulhams midtbanespiller. 

– Så interessen er der, men det eneste konkrete, er, at Bayern München har en aftale med Palhinha om en kontrakt – lønnen og projektet – og Palhinha ønsker at skifte til Bayern.

– Bayern er nødt til at nå overens med Fulham angående en overgangssum, og det vil man presse hårdt på for denne sommer. Fulham spiller ventespillet, men i øjeblikket ventes det ikke, at der sker en kapring af handlen, skriver Romano i sin daglige briefing.

Derudover ser det også ud til, at Jeremie Frimpong skifter til en anden klub end Manchester United.

Frimpong har en frikøbsklausul på 375 millioner kroner i sin kontrakt med Bayer Leverkusen.

En byttehandel kan muligvis finde sted, da de nykårede tyske mestre viser interesse i Ansu Fati.

Forlydender går på, at der kun er én kandidat tilbage til United-jobbet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce