Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United giver Liverpool baghjul i jagten på afrikaner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2019 Kl. 08:41
Liverpool og Manchester United er blandt de fire eller fem hold, som endnu jagter Nicolas Pepe, men særligt De Røde Djævle skulle være seriøse i deres interesse.

"Vi arbejder, og det skrider fremad" skulle en af Nicolas Pepes agenter have udtalt til det franske lokalmedie La Voix du Nord – dog uden at afsløre, hvad den driblestærke ivorianers næste destination bliver.

Det er formentligt heller ikke på plads endnu, men skal man tro det pålidelige Lille-baserede medie, er der nu blot fire til fem bejlere tilbage i kapløbet om Pepe – heriblandt Manchester United og Liverpool.

To andre klubber skulle være Inter Milan og Atletico Madrid, hvor begge ifølge L'Equipe skulle være parate til at byde op mod €90 millioner for wingeren.

Skal man tro La Voix du Nord, så afventer Pepe- og Lille-lejren nu et modbud fra den anden side af Den Engelske Kanal, for Liverpool og Manchester United skulle ikke være klar til at trække sin interesse endnu.

Særligt giganten fra Manchester skulle være interesserede i at oppe sit bud på Lille-stjernen, da Ole Gunnar Solskjær har store og ambitiøse planer for sin trup forud for den kommende sæson.

Paris Saint-Germain lurer angiveligt på udviklingen fra sidelinjen og kan skride ind i sidste øjeblik for potentielt at spolere et skifte til Premier League, men franske medier har tidligere berettet, at Nicolas Pepe selv foretrækker et skifte til den engelske liga.

 

Annonce