Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United går efter 'Den nye Ødegaard'

Af Jeppe Augustsen
23.04.2024 Kl. 19:30

For 10 år siden var Martin Ødegaard en af de mest eftertragtede unge talenter hos de europæiske storklubber.

Det endte med at blive Real Madrid, der trak det længste strå, men det blev ikke til det store gennembrud i det spanske.

Til gengæld er han i dag en stor stjerne i Arsenal og på det norske landshold, og det tyder på, at endnu et norsk stjerneskud er på vej.

Navnet er Sverre Nypan, der til daglig spiller for Molde.

Ifølge Daily Mail er Manchester United meget interesseret i den 17-årige midtbanespiller, som skaber overskrifter i den norske presse.

Han skrev historie i 2022 ved at blive den yngste spiller i Rosenborgs historie, da han var med fra start i en alder af 15 år og 322 dage.

Da han var 16 år og 145 dage scorede han sit første mål for Rosenborg og er klubbens yngste målscorer nogensinde.

Daily Mail beretter, at Manchester United – med INEOS ved roret på det sportslige – er bekymrede for de aldrende midtbanespiller, heriblandt Christian Eriksen og Casemiro, hvor de kigger på at investere i unge spillere til sommer.

Her er Sverre Nypan i transferplanerne, der sammenlignes med sin landsmand Martin Ødegaard grundet midtbanespillerens spillestil.

Læs også: Erik ten Hag raser over journalister

Seneste nyt

Annonce
Annonce