Manchester United forhandler med City-spiller
Den engelske storklub Manchester United arbejder nu på at hente nye spillere og forhandler med en spiller fra Manchester City.
Sådan lyder meldingen fra det anerkendte medie The Athletic fredag aften.
Det rapporteres, at Manchester United er i forhandlinger om at hente to spillere til klubben lige nu.
De to spillere er Seth Ridgeon og Tyrese Noubissie, og selvom de for mange kan være ukendte, er det nogle meget interessante spillere.
Seth Ridgeon er anfører for Englands U17-landshold, og han er lige nu hos Fulham. Både Liverpool, Manchester City og Chelsea har også vist interesse for ham. Det siges dog, at De Røde Djævle fører kampen om at hente ham, selvom Fulham kæmper hårdt for at holde på ham.
Tyrese Noubissie spiller hos Manchester City, og det forventes, at han forlader The Cityzens denne sommer, fordi han har haft det svært hos den engelske storklub.
Begge spillere har været inviteret til Old Trafford og træningsanlægget Carrington for at blive vist rundt.
Her mødte de kortvarigt også Rúben Amorim, mens også sportsdirektør Jason Wilcox har været til stede for at møde de to 16-årige englændere.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















