Manchester United fik 450 millioner-bud afvist på Deadline Day
Manchester United har længe fulgt den 18-årige Renato Sanches fra Benfica og intensiverede jagten i vinterens transfervindue.
I slutningen af transfervinduet berettede O Jogo, at Manchester United skulle have budt €30 millioner plus €10 millioner i fremtidig betaling. Det blev dog afvist.
Nu melder det portugisiske medie, at Benfica meddelte Manchester United, at de skulle betale €60 millioner med det samme, hvis de skulle have nogen forhåbninger om at få fingrene i det portugisiske stortalent.
Manchester United afgav herefter et bud, der lød på €40 millioner plus €20 millioner i fremtidig betaling, der svarer til 450 millioner kroner, men det var ikke tilfredsstillende for Benfica og afviste derfor buddet.
Renato Sanches har en frikøbsklausul på 590 millioner kroner i sin nuværende kontrakt med Benfica.