Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United får professionelt kvindehold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.03.2018 Kl. 09:58
Manchester United har spurgt FA om lov til at starte klubbens første professionelle kvindehold.

Nogle ville måske sige, det var på tide, at Manchester United fik et professionelt kvindehold.  Som den eneste Premier League-klub er Manchester United nemlig uden et professionelt kvindehold, men det ser nu ud til at blive ændret.

Onsdag kunne klubben annoncere, at de har sendt en officiel ansøgning til det engelske fodboldforbund, hvor de beder om lov til at etablere et kvindehold.

Alt tyder dog på, at der er tale om en formalitet, så inden længe vil der også være kvinder, der bliver betalt for at spille fodbold i Manchester United-trøjen.  Og ligesom trøjen forpligter for de mandlige spillere, vil den ligeså gøre for de kvindelige.

– Manchester Uniteds kvindehold skal bygges efter samme principper og efter samme billede som det mandlige førstehold og tilbyde kvindelige talenter en klar rute til det allerhøjeste niveau, udtaler Ed Woodward i klubbens skriftlige offentliggørelse af kvindeholdet. 

Annonce