Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United annoncerer ny hjemmebanetrøje

Af Morten Bruun Jørgensen
16.05.2019 Kl. 08:17
Manchester United har sat klubbens nye hjemmebanetrøje, der markerer the treble i 1999, til salg.

I 1999 strøg Manchester United til tops i FA Cuppen, Premier League og Champions League, og her 20 år efter bliver det markeret på klubbens nye hjemmebanetrøje.

Allerede for flere uger siden blev den nye trøje lækket, men det er først nu, at Manchester United kan præsentere, hvordan den ser ud.

På ærmerne er de minuttal, hvor Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær scorede i Champions League-finalen, repræsenteret. Og målmandstrøjen har desuden en reference til en af Peter Schmeichels trøjer tilbage i 90’erne.

Trøjen vil for første gang komme i brug den 26. maj, hvor der bliver spillet en kamp mellem et udvalgt Manchester United- og Bayern München-mandskab på Old Trafford.  

Annonce