Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United ændrer transferplaner

Af Morten Jørgensen
15.05.2025 Kl. 15:35

Skader i truppen betyder, at Manchester United ændrer transferplaner forud for sommerens transfervindue, siger Rúben Amorim. 

På nuværende tidspunkt er den engelske storklub hårdt ramt i det centrale forsvar med en langvarig skade til Lisandro Martinez, som har været plaget af skader gennem sin tid i klubben. 

Derudover er både Matthijs De Ligt, Leny Yoro og Ayden Heaven også ukampdygtige lige nu, og de er alle tvivlsomme til Europa League-finalen i næste uge. 

De mange skader i det centrale forsvar har også fået Rúben Amorim til at tænke over sammensætningen af truppen til næste sæson. 

– Leny har samme problem som Matthijs. Jeg har tænkt over næste år. Truppen har brug for endnu en spiller, hvis det er en langvarig skade. Det er min bekymring. Det handler ikke kun om finalen, siger Rúben Amorim på et pressemøde fredag ifølge Manchester Evening News

Efter denne sæson forlader Victor Lindelöf klubben på en fri transfer, når svenskerens kontrakt med klubben udløber. Derudover er det planen, at Jonny Evans stopper sin aktive karriere. 

Til næste sæson vil det efterlade Manchester United med følgende spillere i det centrale forsvar: Ayden Heaven, Harry Maguire, Lisandro Martinez, Matthijs De Ligt og Leny Yoro. 

Derudover råder klubben også over Tyler Fredricson, som har fået et par kampe på det seneste. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce