Manchester City vil udvide Etihad Stadium
53.400 tilskuere.
Så mange kan Etihad Stadium i øjeblikket rumme, og der er stort set fyldt ud hver eneste gang, at Pep Guardiolas mandskab spiller på hjemmebane, hvorfor klubben nu vil forsøge at udvide kapaciteten.
På sin hjemmeside skriver Manchester City, at klubben blandt andet vil arbejde på at udvide North Stand, hvilket kan bringe kapaciteten på Etihad Stadium over 60.000.
Klubben arbejder desuden også på at undersøge muligheden for at udvide fanzonen, bygge en ny klubshop, et museum og et hotel.
Manchester City vil i starten af det kommende år diskutere muligheden for udvidelser.
I gennemsnit har der været 53.152 tilskuere til Manchester Citys hjemmekampe i Premier League denne sæson.
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner: