Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City vil klage til FA efter Liverpool-opgør

Af Jeppe Augustsen
16.10.2022 Kl. 17:41
Manchester City forventes at indgive en klage til det engelske fodboldforbund, melder avis.

Manchester City led sæsonens første nederlag, da de tabte 0-1 på Anfield denne søndag aften.

Et nederlag tilfredsstiller naturligvis ikke Pep Guardiola og de forsvarende engelske mestre, men det var ikke det seneste, som de er utilfredse over.

Daily Telegraph erfarer, at Manchester City vil indgive en klage til det engelske fodboldforbund for en episode fra aftenens opgør.

Ifølge avisen blev der kastet flere mønter efter Manchester City-manageren og resten af staben, men blev ikke ramt.

Diverse møntkast skete efter Phil Fodens scoring, som efterfølgende blev annulleret af VAR, da Erling Haaland begik et frispark op til målet.

Opdatering: Guardiola har efterfølgende bekræftet, at der blev kastet mønter efter ham

– Næste gang må de gøre det bedre. De ramte ikke mig. De forsøgte, men ramte ikke mig. De gjorde det på vores bus for år tilbage, men ikke denne gang, siger Pep Guardiola ifølge MEN.

Jürgen Klopp har også undskyldt for Liverpool-fansenes opførsel.

– Det er jeg ked af. Det undskylder jeg for. Det bør ikke ske, siger Jürgen Klopp.

Annonce