Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City var på plads: Her er prisen på dansk talent

Af Emil Plovgaard
21.01.2023 Kl. 14:29
Talentfuld dansker kan være på vej mod stort skifte.

Theo Sander er et stort målmandstalent.

I efteråret blev han kastet i ilden for Superliga-mandskabet AaB, der havde mistet både Jacob Rinne og Andreas Hansen, og her var det ikke altid overbevisende præstationer, som den 18-årige målmand leverede. Siden debuten i Superligaen mod Randers FC. 28. august sidste år, har der været en række dyre lærepenge for den unge målmand, som dog også næsten egenhændigt sikrede nordjyderne avancement via en glimrende præstation mod Vanløse i Sydbank Pokalen.

Ikke desto mindre kan der ikke være tvivl om det store potentiale, og i forbindelse med en træningskamp mellem AaB og FC Fredericia tidligere på måneden, var selveste Manchester City på plads for at holde øje med den danske målmand.

LÆS OGSÅ: Chelsea anklages for snyd af PL-rivaler

AaB kræver dog en klækkelig sum, såfremt Sander skal skifte i det igangværende transfervindue. Hele 22 millioner kroner kræver aalborgenserne, kan Ekstra Bladet fortælle.

Og klubbens nuværende sportsdirektør, Thomas Bælum, fortæller da også om interessen fra andre klubber. Fra prominente adresser endda.

– Jeg ved, at han er på blokken mange prominente steder. Han er stadig ung, han skal stadig udvikle sig, men han er ekstraordinær taget hans alder i betragtning, lyder det fra sportsdirektøren til avisen.

Theo Sander har tidligere i karrieren været til prøvetræning hos den italienske storklub Juventus.

LÆS OGSÅ: Chelsea har sjette januarsigning på plads

City har tidligere haft flere danskere på holdet, men der har været længere imellem snapsene i de seneste år som følge af, at klubben har haft markant succes, siden den blev overtaget af et mellemøstligt konsortium i slutningen af 00’erne.

Sander og AaB skal i den kommende forårssæson forsøge at bevæge sig ud af moradset i bunden af Superligaen. Nordjyderne har syv point op til Brøndby over nedrykningsstregen.

LÆS OGSÅ: Victor Kristiansen skifter til Premier League i rekordtransfer

LÆS OGSÅ: Tottenham-boss straffes – og det gør Juventus også

 
Annonce