Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City-stjerne skadet igen

20.12.2024 Kl. 23:02

Uheldene fortsætter med at regne ned over Manchester City for tiden. 

Klubben er inde i en historisk krise, hvor det kun er blevet til én sejr i de seneste 11 kampe. Det er blandt andet en række skader, der giver Pep Guardiolas mandskab problemer. 

Nøglespillere som Rodri, John Stones og Rúben Dias har været ukampdygtige i en længere periode. Nu er der så nye dårlige nyheder for Manchester City. 

Læs også: Stjernespiller siger ja til Liverpool-skifte

For Rúben Dias var netop blevet klar til at spille og har fået fuld tid i de seneste fem opgør. Nu er portugiseren dog blevet skadet igen. 

Han har pådraget sig en muskelskade og ude i en måneds tid. Det kommer på et skidt tidspunkt med mange kampe i vente. 

– Rúben er i ude i lang tid. Han er ude i tre til fire uger, ja. Det er et muskelproblem. Efter 75 minutter mod United mærkede han noget, sagde Guardiola på et pressemøde fredag. 

Her gav han også en opdatering på målmanden Ederson, som er tvivlsom mod Aston Villa lørdag. 

– Jeg ved ikke, om han er klar til at spille i morgen. Vi må fortsætte. Det er det eneste, vi skal gøre. 

Foruden Rodri og Rúben Dias er også Nathan Aké og Oscar Bobb ude. Til gengæld er John Stones og Manuel Akanji blevet klar igen.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce