Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City slipper for transferforbud

17.04.2018 Kl. 10:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De nykronede Premier League-vindere stod anklaget for at have anskaffet sig argentinske Benjamin Garres underskrift på ulovlig vis, men ifølge flere medier, heriblandt Goal og Sky Sports, skulle The Citizens være blevet frikendt.

Det var argentinerens tidligere klub, Velez Sarsfield, der mente, City havde skaffet sig deres spiller med ulovlige midler, men først FIFA – og nu CAS, der er det juridiske retsorgan for sport – har begge erklæret, at Manchester City handlede retmæssigt. 

Ifølge the Sun skulle dommen være faldet ud til Manchester Citys fordel, da Benjamin Garre også har et italiensk pas og havde haft kontraktudløb med Velez Sarsfield, da Manchester City hentede ham.

City risikerede ellers at blive tildelt et transferforbud i de næste to transfervinduer, men med den nye dom er der intet, der kan forhindre Pep Guardiola i atter at bruge en stor sum penge på at forstærke sit mesterskabsvindende hold denne sommer. 

Annonce