Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Manchester City skal straffes med point

Af Emil Plovgaard
23.07.2025 Kl. 21:01

José Mourinho mener, at Manchester United burde have vundet Premier League i sæsonen 2017/18. Han retter endnu engang kritik mod Manchester City, som i stedet sikrede sig mesterskabet den sæson.

I februar 2023 blev Manchester City sigtet for 115 økonomiske regelbrud. Det rejser store spørgsmål om, hvorvidt klubbens sportslige resultater i perioden 2009 til 2018 – hvor regelbruddene angiveligt fandt sted – er opnået på en legitim måde.

Manchester City benægter imidlertid, at klubben har gjort noget galt og fastholder sin uskyld.

José Mouriinho mener dog ikke, at The Cityzens er så uskyldig, som klubben gør sig til, og det har han været meget vokal om i den seneste tid.

Mourinho: Manchester City bør betale sin straf med point

Tidligere på ugen blev han interviewet af Canal 11, og her lød det fra The Special One, at klubben bør betale sin straf med point. Endnu engang hævdede han, at Manchester United skulle have vundet mesterskabet i 2017/18-sæsonen.

– Jeg ankommer til klubben på et tidspunkt, hvor vi går igennem en svær periode. Vi vandt adskillige titler, vi sluttede som toer i ligaen. Jeg vil sige, at jeg stadig ikke kan forstå, hvordan de klubber, der straffes af Financial Fair Play, kan betale deres straf med kontanter.

– Jeg mener, at de skal straffes med point. Manchester City blev straffet, og helt juridisk set, skulle vi have vundet ligaen. Men det var ikke nok for mig at have stabilitet og kontinuitet, siger Mourinho til TV-stationen ifølge Goal.

Mourinho har tidligere gjort krav på triumf

Sidste år, forud for Europa League-opgøret mellem Fenerbahce og Manchester United, gjorde Mourinho det også klart, at Manchester City skulle have frataget mesterskabet for den sæson, hvor De Røde Djævle kun endte som nummer to:

– Som I ved, vandt vi Europa League, vi sluttede som nummer to i Premier League.

– Jeg mener stadig, vi har en chance for at vinde ligaen, for måske straffer de Manchester City med point, og så kan vi (United, red.) måske vinde ligaen i dén sæson. Så er de nødt til at betale mig en bonus og giv mig min medalje, sagde Mourinho dengang.

Andetsteds rygtes nu Lionel Messi nu på chokerende vis tilbage til Europa. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce