Manchester City sælger stjerne
Det forlyder, at offensivspilleren Savinho er på vej væk fra Manchester City, selvom han kun kom til storklubben sidste sommer.
Ifølge flere kilder, herunder Fabrizio Romano, har Tottenham indledt forhandlinger med City om et potentielt chokskifte.
Den 21-årige brasilianske kantspiller, der primært har opereret fra højre side under Pep Guardiola, er angiveligt åben over for at skifte, hvis klubberne kan nå til enighed om en pris.
Manchester City er ikke aktivt opsatte på at sælge, men vil overveje et salg, hvis buddet er højt nok – prisen forventes at ligge over 430 millioner kroner. Det skulle Spurs allerede have afgivet tidligere i dag.
Nu kan endnu en profil være på vej væk fra Etihad Stadium denne sommer.
Det forlyder sågar, at en aftale med en anden Premier League-klub allerede er kommet i stand.
Ifølge veloplyste Fabrizio Romano er 22-årige James McAtee mulehår fra et skifte til Nottingham Forest.
Prisen for englænderen, der kan optræde på flere pladser på midtbanen, er i omegnen af 172 millioner kroner. Derudover går meldingen på, at en aftale allerede er på plads mellem McAtee og The Tricky Trees.
Derfor er det et spørgsmål om tid, før landsholdsbobleren bliver præsenteret på City Ground.
Nu vil Chelsea købe en absolut Liverpool-stjerne. Læs mere lige her.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















