Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Manchester City kørte Burnley over i mandagskampen
Manchester City og Burnley var de to kombatanter i rundens eneste tilbageværende kamp, der blev spillet på Etihad Stadium.
Til kampen havde Pep Guardiola lavet hele otte udskiftninger. Ind kom blandt andet Bernardo Silva, Riyad Mahrez og Sergio Agüero i forhold til startopstillingen i onsdagens 3-0-sejr over Arsenal.
Formen fra onsdagens kamp var tilsyneladende også taget med til Burnley-mødet, hvor Phil Foden bankede The Citizens foran med 1-0 efter 22 minutter på et flot skud fra kanten af feltet.
20 minutter senere scorede Riyad Mahrez to mål inden for tre minutter og gav Guardiola og co. en 3-0-føring at gå til pause på.
Stilen fortsatte også i anden halvleg, hvor David Silva og endnu et mål af Phil Foden afsluttede kampen.
Annonce