Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City køber ny målmand i historisk handel

Af Morten Bruun Jørgensen
12.12.2018 Kl. 11:14
Manchester City og Columbus Crew er blevet enige om en handel, der sender Zack Steffen til den engelske storklub.

Der er fortsat lang tid til sommerens transfervindue, men ikke desto mindre har Manchester City nu allerede lavet den første handel.

Det er den amerikanske landsholdsmålmand, Zack Steffen, som er blevet købt for et beløb, der går over i historien. Således bliver den 23-årige målmand den dyreste spiller, som nogensinde er blevet solgt fra Columbus Crew, og ydermere er han også den dyreste målmand, som er blevet solgt fra MLS.

Transferbeløbet lyder angiveligt på 59 millioner kroner, men de to klubber har ikke ønsket at fortælle om beløbets eksakte størrelse.

Zack Steffen skifter til Manchester City til sommer, og i mellemtiden får han mulighed for at fortsætte sin udvikling i Columbus Crew og på det amerikanske landshold, hvor han er det sikre førstevalg.

Annonce