Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City har budt på West Ham-stjerne

Af Emil Plovgaard
09.08.2023 Kl. 06:23
Pep Guardiola og kompagni har angiveligt budt 607 millioner kroner.

Brasilianske Globo Esporte er ude med en historie om, at Manchester City jagter West Hams Lucas Paqueta.

Pep Guardiola skulle sågar have budt på West Ham-stjernen. Et bud, som ifølge mediets oplysninger lyder på 607 millioner kroner.

 

Og Citys interesse i Paqueta er reel, kan The Guardian-journalisten Jacob Steinberg nu bekræfte.

– Artikler om, at Manchester City jagter Lucas Paqueta er korrekte.

– West Ham står overfor en kamp i forhold til at holde på ham. 

– Det vil være et stort slag for dem at miste midtbanespilleren nu, men City presser hårdt på, skriver Jacob Steinberg, der er journalist hos troværdige The Guardian, på det sociale medie X.

En anden journalist i form af Fabrizio Romano skriver desuden, at samtaler mellem klubberne har fundet sted i denne uge.

Globo Esporte melder endvidere, at det ventes, at West Ham afviser buddet, og at man vil komme med et højere modbud.

Paqueta skiftede til The Hammers sidste år, hvor han scorede fire mål i sin debutsæson i Premier League. Samtidig var han en nøglespiller på mandskabet, som vandt Conference League.

City begynder titelforsvaret i Premier League – med eller uden Paqueta ombord – på fredag, hvor man gæster Burnley og Turf Moor.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Én ting forhindrer Højbjerg-skifte

Annonce