Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City får Ndombele-bud på £43 millioner afvist

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.05.2019 Kl. 10:04
Lyon har afvist Manchester Citys indledende bud på Tanguy Ndombele, skriver franske Le10Sport.

Manchester City har angiveligt forsøgt sig med et bud på £43 millioner på Tanguy Ndombele, men Lyon skulle have afvist det.  Det skriver franske Le10Sport tirsdag.

Ilkay Gündogans fremtid på Etihad Stadium er usikker, mens Fernandinho og David Silva ikke har mange år tilbage i benene.  Derfor har det længe været velkendt, at de nykronede engelske mestre er på udkig efter forstærkninger til midtbanen.

Blandt spillerne, som hyppigst er blevet sat i forbindelse med The Citizens, er den franske midtbanespiller Tanguy Ndombele,  som forventes at forlade Lyon denne sommer.

Det bliver dog ikke for blot  £43 millioner,  hvilket City angiveligt har erfaret på den bitre måde.  Ndombele har bejlere fra PSG, Inter og Juventus også,  og da franskmanden har kontrakt frem til 2023,  forventer Lyon altså at kunne indtjene mere på et salg.

 

Annonce