Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City er nået til enighed om kontrakt med Juve-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.06.2019 Kl. 10:01
Manchester City skulle ifølge Nicolo Schira fra Gazzetta dello Sport være ekstremt tæt på at hente Joao Cancelo fra Juventus.

Rygterne har stået på i et stykke tid efterhånden, men nu ser Manchester City ud til at være på nippet til at hale portugisiske Joao Cancelo ombord på Pep Guardiolas fartøj.

For en uge siden skrev den italienske Gazzetta dello Sport-journalist Nicolo Schira, at Manchester City havde overhalet Manchester United i kampen om højrebacken.

Onsdag aften kunne selvsamme journalist så berette, at The Citizens skulle have indgået en aftale med Cancelo, hvormed de engelske mestre blot mangler at blive enige med Juventus om en købspris.

Skal man tro Schira, så er Cancelo blevet tilbudt en femårig kontrakt værd €5 millioner årligt, og Gazzetta dello Sport påstår, at Juventus er klar til at sælge, hvis der bliver budt mellem €50-60 millioner for portugiseren.

The Citizens forventes at sælge Danilo denne sommer, hvormed Pep Guardiolas mand har brug for en ekstra højreback. Aaron Wan-Bissaka skulle også være af interesse for de engelske mestre, men han ser ud til at være dømt til at skifte til Manchester United.

Derfor tyder det på, at valget er faldet på Joao Cancelo. Den 25-årige back skulle være et vidunder offensivt, men defensivt noget mere suspekt. 

 

 

Annonce