Manchester City bekræfter ny skade til stjerne
Skaderne rammer Manchester City hårdt i disse dage, og klubben har nu bekræftet, at endnu en spiller er blevet ramt.
Mandag var det den kroatiske landsholdsspiller Josko Gvardiol, der fik sin dom efter at være blevet skadet i weekenden mod Chelsea. Han har brækket benet og risikerer at være ude resten af sæsonen.
Nu er det så klubbens anden stjernestopper Rúben Dias, som også er ukampdygtig det kommende stykke tid.
Portugiseren måtte også udgå mod Chelsea i søndags, men han vil dog ikke være ude lige så længe som Josko Gvardiol.
På et pressemøde tirsdag bekræftede Pep Guardiola således, at Rúben Dias er ude med en forstrækning i fire til seks uger.
Dermed vil han komme til at misse en lang række kampe i den kommende periode, hvor venter masser af vigtige opgør for The Cityzens.
Jagter allerede en afløser
Tidligere i denne uge kunne britiske medie BBC så smide noget af en bombe under det engelske transfervindue, for Manchester City har optrappet interessen for at hente landsholdsspilleren Marc Guéhi allerede i januar.
Englænderen har længe været et emne for de største klubber i både England og Europa, og i sommer forsøgte Liverpool ihærdigt at købe ham.
Med kontraktudløb til sommer hos Crystal Palace var der lagt op til, at han ville skifte transferfrit efter sæsonen, men nu vil Manchester City komme konkurrenterne i forkøbet og sikre sig den dygtige midterforsvarer.
Da John Stones også er ude med en skade lige nu, har Manchester-klubben set sig nødsaget til at kalde Max Alleyne hjem fra et lejeophold hos Watford, fordi der er brug for ham.
Det fortæller også noget om, at The Cityzens pludselig har brug for Marc Guéhi.



















