Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Managerkaos er snart forbi: Bruce nærmer sig Newcastle

Af Kalle Thue Gregersen
11.07.2019 Kl. 13:07
Newcastle kan formentlig snart udpege Steve Bruce som deres nye manager, da han torsdag har fortalt Sheffield Wednesday, at han ønsker at tage til Newcastle.

Rafa Benitez er officielt fortid i Newcastle, da han og Mike Ashley ikke kunne blive enige om en ny kontrakt, og den spanske manager er nu draget til Kina. 

The Magpies har siden Benitez' afgang været på udkig efter en ny manager, og den rutinerede Steve Bruce ligner nu spanierens arvtager. Det melder Daily Mirror. 

58-årige Bruce mødtes angiveligt torsdag med Sheffield Wednesday-ledelsen, hvor han gjorde det klart, at han ville til Newcastle. 

Avisen tilføjer, at Bruce blev set kørt væk af en chauffør, og destinationen var formentlig Newcastle. 

Såfremt Bruce bliver ansat i Newcastle, vil han tangere rekorden i Sheffield Wednesday som den manager, der har siddet på posten i kortest tid. Den tidligere Manchester United-spiller nåede kun 18 kampe for klubben. 

Annonce