

Ledelsen i Leeds er på udkig efter en ny manager efter mandagens fyring af Jesse Marsch.
Der gik ikke lang tid, før West Bromwich-manager Carlos Corberan blev meldt som en kandidat til jobbet på Elland Road, men sådan ender det ikke. I går satte han nemlig sin underskrift på en ny kontrakt med The Baggies.
Derfor må Leeds kigge andre steder, og ifølge Daily Telegraph er der i øjeblikket to kandidater til det ledige managerjob.
Den ene kandidat er den 40-årige spanier Andoni Iraola, som i øjeblikket står i spidsen for Rayo Vallecano.
Det spanske mandskab har imponeret i denne sæson og besidder i øjeblikket femtepladsen i La Liga og har blot tre point op til Atletico Madrid på fjerdepladsen.
Den anden kandidat er den 44-årige hollænder Arne Slot, der står ved roret hos Feyenoord.
Arne Slot har været Feyenoord-træner siden 2021 og topper i øjeblikket Æresdivisionen.
LÆS OGSÅ: Avis: Så langt ned kan Manchester City blive tvangsnedrykket
LÆS OGSÅ: Manchester United jagter to stjerneangribere - men hvem skal de vælge?
LÆS OGSÅ: Manchester City forventer, at Pep Guardiola forlader klubben