Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Managerjagt fortsætter - chokskifte er under opsejling

Af Jeppe Augustsen
14.10.2022 Kl. 09:35
Wolverhampton lader til at være tæt på en ny manager, og det er en gammel kending.

Wolverhampton har i denne sæson fyret Bruno Lage og er nu på managerjagt.

Adskillige navne er blevet sat i forbindelse med jobbet på Molineux Stadium, og det forlyder nu, at en gammel kending kan være på vej tilbage.

The Athletic erfarer, at ledelsen i Wolverhampton er i dialog med Nuno Espirito Santo.

Den 48-årige portugiser forlod Wolverhampton efter 2020/21-sæsonen, hvorefter han blev ansat som manager for Tottenham, men det endte med et kort ophold.

Under et halvt år senere blev han fyret af London-klubben, og i dag er han træner for den saudiske klub, Al-Ittihad Club.

Men nu kan han altså være tilbage til Premier League og Wolverhampton. 

Nuno Espirito Santo har efter sigende meddelt Wolverhampton, at han er klar til at komme tilbage, og ifølge journalisten Tim Nash er repræsentanter for Nuno Espirito Santo allerede i Saudi Arabien for at finde en aftale med Al-Ittihad Club.

Nuno Espirito Santo blev ansat hos Al-Ittihad Club tilbage i juli.

Annonce