Manager melder sig ind i kampen om Tottenham-job: Jeg er klar
Jeg er klar.
Så klar var beskeden fra Ryan Mason, da han blev spurgt til, om han er interesseret i at blive Tottenham-manager på permanent basis.
Englænderen har taget over for Christian Stellini, som blev fyret efter weekendens 6-1-nederlag mod Newcastle, men i første omgang er det kun planen, at Mason har ansvaret resten af sæsonen.
LÆS OGSÅ: Pochettino i Chelsea: Sådan vil han drømme om at stille op
Selv mener han dog, at han er klar, og hvis muligheden opstår, er han også klar til at gribe den.
– Ja, naturligvis er jeg klar. Hvis den situation opstår, betyder det, at jeg har gjort et rigtig godt stykke arbejde, men det er selvfølgelig fire, fem, seks uger ude i fremtiden. De umiddelbare tanker er på torsdagens kamp og den på søndag, sagde Mason ifølge The Athletic.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag har lagt en plan for Harry Kane
Mason har også tidligere haft en periode som midlertidig manager i Tottenham. Det var i 2021, hvor han vandt fire af sine seks Premier League-kampe.
Efterfølgende har han været assistenttræner i klubben, men det er tydeligt, at han har ambitioner om mere.