Man Utd-spejdere kigger på portugiser
23-årige Paulo Oliveira spiller til dagligt i Sporting Lissabon, og det gør han med stor succes. Han kom til den portugisiske storklub i 2014, hvor han skiftede fra Vitoria de Guimaraes.
I sidste sæson spillede han samlet set 40 kampe for Sporting, hvilket kastede tre scoringer af sig. Han har imponeret stort, og det skulle nu have fået Uniteds opmærksomhed. Ihvertfald skulle Louis van Gaal tidligere på måneden have sendt en spejder-delegation til Portugal for at se ham spille i deres 2-1-sejr over Rio Ave. Det skriver Daily Mirror.
Her spillede den unge forsvarsspiller samtlige 90 minutter, og nu pønser Louis van Gaal angiveligt på at byde 6 millioner pund for Oliveira i det næstkommende transfervindue.
Paulo Oliveira er som nævnt 23 år gammel, han er 187 cm høj og har sine helt store styrker i luftspillet.