Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Man City bekræfter: Jesus har brækket foden

14.02.2017 Kl. 15:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City bekræfter i et statement på deres hjemmeside tirsdag eftermiddag, at 19-årige Gabriel Jesus har brækket mellemfodsknoglen – den såkaldte metatarsal. Klubben beretter, at skadens præcise omfang skal fastlægges i den kommende tid og at man naturligvis ønsker Gabriel Jesus det bedste i sine bestræbelser på at vende hurtigt tilbage på banen.

Gabriel Jesus skal formenlig igennem en operation og rygterne går på, at skaden holder ham ude i omkring tre måneder. Dermed er det tvivlsomt, om Jesus kommer i aktion mere i denne sæson.

Manchester City blev i løbet af sommerens transfervindue enig med brasilianske Palmeiras om en pris på det brasilianske stjernefrø Gabriel Jesus, der ville skifte til Etihad Stadium ved udgangen af sæsonen i Brasilien. 

Det skifte gik igennem i januar måned og siden sin ankomst til Premier League har han imponeret. Tre mål i fem kampe er det blevet til for Jesus.

Annonce