Mamardashvili-melding ryster Liverpool: Stjerne er færdig i klubben
Liverpools nye målmand Giorgi Mamardashvili har nu selv bekræftet, hvad fremtiden bringer, og det ser ud til at få store konsekvenser for en nuværende profil i truppen.
Efter en stærk debutsæson under Arne Slot forbereder Liverpool sig på en hektisk sommer, hvor flere forstærkninger ventes at komme til klubben.
Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen ventes at blive den første nye signing, mens både Milos Kerkez fra Bournemouth og tyske Florian Wirtz fortsat er i spil.
Men før nogen af disse handler bliver officielle, ventes den georgiske landsholdsmålmand Giorgi Mamardashvili at gøre sit længe ventede skifte til Anfield færdigt.
Keeperen skrev under med Liverpool allerede sidste sommer, men blev omgående udlejet til Valencia.
Nu har han i et nyt interview med den georgiske journalist Geo Team slået fast, at han vender tilbage til Liverpool. Han fortæller endvidere, at han ikke er interesseret i endnu et lejeophold:
– Jeg overvejer ikke endnu en lejeaftale. Jeg skal til Liverpool og bliver der i næste sæson. Jeg vil give alt, som jeg gjorde i Valencia. At træne med Alisson vil hjælpe mig, lyder det fra Mamardashvili.
Denne udmelding betyder næsten med sikkerhed, at Liverpools nuværende reservekeeper, Caoimhin Kelleher, er på vej væk.
Kelleher har fået spilletid i flere kampe denne sæson, men har tidligere udtalt, at han ønsker et klubskifte for at blive førstevalg. På landsholdssamling i september sagde han:
– Jeg har gjort det klart, at jeg vil væk for at blive førstemålmand. Klubben har hentet en ny målmand, hvilket tyder på, at de har valgt en anden retning. Liverpool har afvist nogle bud, men beslutningen ligger ikke kun hos mig. Jeg er god nok, og jeg vil spille fast, lød det.
Med Mamardashvilis klare melding tyder alt nu på, at Kelleher får sit ønske opfyldt og forlader Anfield denne sommer.
Derudover forlyder det, at Xabi Alonso er ‘irriteret’, da stjerne skifter til Liverpool.


















