Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Makkeren til Maguire: Manchester United øjner brasilianer

Af Morten Bruun Jørgensen
12.08.2020 Kl. 06:42
Manchester United er på jagt efter en ny midterforsvarer, og der bliver kigget mod fransk fodbold.

Victor Lindelöf har været foretrukket ved siden af Harry Maguire i størstedelen af denne sæson, men Ole Gunnar Solskjær er ikke helt tilfreds med svenskeren.

Og det har ført til, at den norske manager er interesseret i få hentet en ny midterforsvarer til klubben i sommerens transfervindue, og nu rapporterer London Evening Standard, at Manchester United har udset sig en særdeles eftertragtet brasilianer til den position.

Det forlyder nemlig, at Manchester United har kig på Gabriel Magalhaes, som både Napoli, Arsenal og Everton også er ude efter.

Men skulle det ikke lykkes at få fingrene i midterforsvareren fra Lille, vil Solskjær ikke blot gå videre til næste mand på ønskelisten. I stedet har han stadig en tiltro til, at Eric Bailly og Axel Tuanzebe kan løfte deres niveau.

Senest fik Bailly også chancen fra start i Europa League-kampen mod FC København, hvor Lindelöf først blev skiftet ind mod slutningen af den ordinære spilletid.

Annonce