Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mahrez-sagaen: City nægter at give sig

02.07.2018 Kl. 10:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da transfervinduet åbnede, lignede Riyad Mahrez' transfer til Manchester City som en sikker ting.

Nu har vi rundet juli, og Mahrez er stadig Leicester-spiller – og forbliver det formentlig et stykke tid endnu.

Ifølge Leicester Mercury kører der nemlig en magtkamp mellem de to klubber, og hidtil har ingen af parterne været villige til at udvise svaghedstegn.

Leicester skulle angiveligt forlange i omegnen af £80 millioner pund for deres stjerne, som scorede 13 mål og assisterede yderligere 13 sidste sæson. 

Manchester City vil stadig gerne købe Mahrez – men vurderer ikke, at algieren er SÅ mange penge værd.

I stedet skulle The Citizens have budt tæt på £50 millioner – et beløb tilsvarende det bud, som klubben også afgav, da Pep Guardiola og City-ledelsen forsøgte at hente Mahrez tilbage i januars transfervindue.

Problemet – set fra Citys synspunkt – er bare, at Leicester, der er ejet af thailandske milliardærer, ikke er tvunget til at sælge Mahrez, medmindre de vurderer, at det rette bud tikker ind.

Spørgsmålet er så, hvem der blinker først;  Vælger Manchester City at byde højere, og er Leicester eventuelt klar på at gå på kompromis, når transfervinduets deadline day nærmer sig?

 

Annonce