Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maguire og McTominay på vej væk? PL-klub vil købe dem begge

Af Morten Jørgensen
07.08.2023 Kl. 16:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Konkurrencen på flere pladser hos Manchester United er blevet øget denne sommer, og efterhånden står det også ret klart, hvem Erik ten Hag ser en fremtid i, og hvem han ikke har den store fidus til. 

Både Harry Maguire og Scott McTominay hører nok til i den sidste kategori hos Manchester United, og begge spillere er blevet rygtet væk fra klubben i dette transfervindue. 

 

Nu lyder meldingen fra The Guardian, at West Ham har en plan om at købe begge spillere denne sommer.

26-årige McTominay bliver set som en spiller, der kan være med til at lukke hullet efter Declan Rice, som er skiftet til Arsenal – og selvom West Ham er tæt på at hente mexicanske Edson Alvarez i Ajax, skal der mere end én ny central midtbanespiller til. 

Også i det centrale forsvar vil David Moyes have nye folk til, og her Maguire et meget varmt emne. West Ham har allerede fået et bud afvist på landsholdsspilleren, men har altså ikke givet op og har faktisk netop afgivet et nyt bud på 259 millioner kroner.

Maguires løn kan dog blive en udfordring for West Ham, som dog tror, at de med en samlet pakke på omkring 500 millioner kroner kan købe både englænderen og skotten i Manchester United.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Avis: Derfor har Rasmus Højlund ikke fået sit nummer endnu

Annonce