Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
06:05:2020 10:42
Maguire forklarer: Dette kan have kostet os sæsonen

Hvis Manchester United ikke ender med en Champions League-placering, har Harry Maguire en forklaring på hvorfor.


Manchester United var inde i en formidabel stime på 11 kampe uden nederlag, da Premier League blev suspenderet.

Det pynter, men det skjuler ikke det faktum, at The Red Devils kun har vundet 12 ud af 29 kampe i denne sæson.

Derfor er klubben fortsat udenfor top fire-placeringerne, og ender klubben ikke med at kvalificere sig til Champions League, har klubkaptajn Harry Maguire et bud på, hvad der ender med at koste holdet sæsonen.

- Som Manchester United-spiller er vores værste modstander nok os selv, siger Maguire i et interview til Manchester Uniteds hjemmeside.

- Jeg vil sige, at på visse tidspunkter har vi skuffet os selv som hold i denne sæson og været alt for ustabile. Ikke nødvendigvis i en hel kamp, men i perioder under kampene.

- Der har været gange, hvor vi har spillet vildt godt, har slappet lidt af, og så er blevet straffet. Så ja, vores værste modstander er os selv.

Gennem sæsonen har The Red Devils givet afkast på adskillige føringer, og man har spillet ni uafgjorte kampe i Premier League denne sæson.

Maguire følte dog, der var tegn på forbedring inden coronakrisen.

- Vi skal være mentalt stærke. Vi er en ung gruppe, men vi vil ikke bruge det som undskyldning. Vi ønsker at være unge, men spille modent, og på den front blev vi bedre i ugerne op til suspenderingen, siger Maguire.

- Ser man på nu i forhold til starten af sæsonen, tror jeg godt, man kan se forbedringer som hold. Man kan se, hvor vi vil hen som hold. Forstå mig ret, der er stadig ting, der skal forbedres for at nå toppen.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED