Maguire fik Beckham-opkald: "Det var meget rørende"
Der er ingen tvivl om, at Harry Maguire har haft meget hårde og svære perioder siden skiftet til Manchester United.
Under seneste landsholdspause oplevede han også stor upopulariet – som den eneste – i kampen mod Skotland.
Her buhede de skotske fans hver gang, han rørte bolden, og det gik ikke ubemærket hen hos David Beckham, som efterfølgende tog kontakt til Harry Maguire for at høre, om han var ok.
Det fortæller Harry Maguire på et pressemøde.
– Jeg snakkede faktisk med David for tre ugers tid siden, efter kampen mod Skotland, siger Harry Maguire ifølge The Times.
– Han tog fat i mig. Det var virkelig sødt af ham, og det satte jeg pris på. Det betød alt. Gennem min karriere har jeg talt om David Beckham som en person, som jeg har set op til og set spille siden jeg var en lille dreng.
– Desværre endte jeg ikke på kanten og score samt assistere en masse mål, som han har, men han var en stor rollemodel, da jeg voksede op.
– Det viser, hvor meget klasse han har ved at tage kontakt. Det var faktisk rørende. Jeg vil ikke sige så meget om samtalen, men han mindede mig om de store øjeblikke, jeg har haft i min karriere, slutter Harry Maguire.
Udtalelserne kommer også i kølvandet på den seneste dokumentar om David Beckham, hvor han også fortælle om de fornærmelser, han fik under VM-slutrunden i 1998.
30-årige Harry Maguire står i dag noteret for 59 landsholdskampe for England, hvor det er blevet til syv mål.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Vanvittig kupon: McTominay sikrede dansker stor gevinst