Magath undskylder til Fulham-fansene
Fulham måtte i weekenden sande, at de trak sorteper i kampen om at undgå nedrykning. Nederlaget til Stoke betyder nemlig, at klubben fra London ikke længere har mulighed for at kravle over nedrykningsstregen.
Felix Magath, som overtog holdet i februar måned har sidenhen udtalt, at han ønsker, at blive i klubben indtil hans kontrakt udløber. Derudover har Magath undskyldt til klubbens fans via. klubbens hjemmeside:
– På vegne af holdet vil jeg gerne undskylde overfor vores fans, for den dårlige præstation i weekendens kamp.
– Vi leverede ikke en acceptabel præstation, så selvfølgelig er vores fans skuffet, ligesom vi i truppen er det.
Felix Magath benytter samtidig lejligheden til at se frem mod næste sæson, hvor han håber, at klubben vil blande sig i toppen af The Championship og derved sikre en hurtig tilbagekomst til Premier League:
– Der vil ske ændringer i truppen i løbet af sommerenferien, men vi har en masse talentfulde spillere, som kan byde ind.
– Derfor forventer jeg også, at vi hurtigt vender tilbage til Premier League.