Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mæhle afslører: Afviste Premier League-klub

Af Emil Plovgaard
01.06.2024 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Joakim Mæhle skiftede sidste sommer Atalanta ud med Wolfsburg.

Men faktisk kunne turen være gået til Premier League.

Det bekræfter Mæhle i den sidste udgave af Offside-udsendelsen nogensinde, som blev sendt fredag aften.

– Fra Bournemouth.

– Vi er faktisk med Atalanta ovre for at spille en træningskamp i Bournemouth en uge inden. Jeg spiller godt nok 6’er på midtbanen, men Wolfsburg havde faktisk været der siden marts.

– De havde været der i rigtig lang tid. Vi havde haft en god dialog, og de var rejst ned til mig og sådan noget.

– Vi havde snakket godt sammen, så jeg havde faktisk sagt ja til Wolfsburg, inden Bournemouth lægger et bud.

– Så bliver jeg kaldt op på kontoret. Meget pænt gjort af direktøren i Atalanta, som spørger, om jeg helst vil til Wolfsburg eller Bournemouth.

Mæhle uddyber sin afvisning.

– Man skal passe på med, hvad man siger, men jeg ville ikke spille for nedrykning. Det kom vi så lidt til i Wolfsburg. Jeg ville spille for at vinde kampe.

– De ville så gerne have mig, og jeg manglede at have en større rolle på et fodboldhold. Nu har jeg spillet i 27 år. Jeg ville gerne prøve en større rolle, siger Mæhle.

Du kan se og høre hele interviewet med Joakim Mæhle i videoafspilleren øverst i artiklen.

Det bliver også spændende at se, hvor Victor Osimhen fra Napoli havner henne. Noget tyder på, at han denne sommer kan skifte til Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce