Mægtige Victor Froholdt går verden rundt
Den danske midtbanekomet Victor Froholdt brager igennem i international fodbold, hvor han topper en fornem liste.
Det anerkendte fodboldobservatorium, CIES, har netop placeret Årets Spiller i FC Porto på en sensationel femteplads over de mest værdifulde U21-spillere i verden, når man ser bort fra Premier League og La Liga.
Den 20-årige midtbanestjerne overgås kun af absolutte sværvægtere som den ivorianske komet Yan Diomandé fra RB Leipzig, Bayern Münchens guldfugl Lennart Karl, Leverkusens stortalent Ibrahim Maza og PSG’s Warren Zaïre-Emery.
Det er kun med til at skabe endnu mere opmærksomhed om den danske landsholdsspiller, der går en lys fremtid i møde.
Fraværende i Ajax: Kasper Dolberg sender klar besked efter intens FCM-dialog
Ny transfer-afsløring om Victor Froholdt
Portos præsident, André Villas-Boas, har afsløret, at danskeren reelt havde en mundtlig aftale på plads med en Bundesliga-klub, før portugiserne kaprede handlen i ellevte time.
Efter en fabelagtig debutsæson raser rygterne nu om et nyt storsalg, hvor flere Premier League-klubber lurer i kulissen.
Det vækker stor glæde i Parken, da F.C. København sikrede sig en markant videresalgsklausul oveni det oprindelige salg på 150 millioner kroner.
Her kan du blive klogere på danskeren, der kan være på vej mod et stort sommerskifte. Læs mere.
Slutter karrieren nu? Christian Eriksen skaber stor bekymring efter dramatisk beslutning



















