Mægtige Kasper Hjulmand går verden rundt
Kasper Hjulmand fortsætter med at imponere i Champions League. Onsdag aften tog den danske træner en stor skalp, da Bayer Leverkusen vandt 1-0 på udebane mod Benfica.
Sejren kom efter en hårdt kæmpet kamp, hvor tyskerne i perioder var presset i bund, men Patrick Schick sikrede sejren med et mål efter 65 minutter.
Selvom Benficas træner, José Mourinho, bagefter kaldte det en “let kamp”, så var der intet let over Hjulmands triumf. Især ikke med tanke på, hvor ungt et hold han stillede med.
Efter kampen var Hjulmand både stolt og realistisk:
– Det var en rigtig svær kamp. Vi er midt i opbygningen af et hold, og det her var vores tredje udekamp på syv dage.
– Vi havde Europas yngste hold på banen i dag, sagde Kasper Hjulmand til UEFA ifølge Bulinews.
Trods det pressede program og manglende rutine kæmpede Leverkusen-spillerne sig til tre vigtige point.
– Vi kæmpede rigtig godt, men kunne have spillet bedre. I sidste ende er jeg meget glad for sejren, og drengene fortjener stor ros.
Kasper Hjulmand cementerer sin position
Kasper Hjulmand understregede, hvor ungt mandskabet faktisk var:
– Vi havde kun fire-fem erfarne spillere på banen. Vi startede med tre 19-årige, der aldrig før har spillet internationalt, sagde han.
Resten af holdet bestod af spillere på 20, 21 og 22 år, mens bænken var fyldt med 17- og 18-årige.
Det gør sejren endnu mere imponerende og cementerer Kasper Hjulmands position som en af Europas mest spændende trænere lige nu.
Samtidig er der kommet nyt om, at Arsenal kigger på dansk stjerne. Læs mere her.
Christian Eriksen får sparket
Wolfsburg er i frit fald, og presset vokser på både spillere og ledelse. Efter et nyt nederlag i Bundesligaen langer lokalt medie nu ud efter flere af klubbens profiler, heriblandt Kamil Grabara og Christian Eriksen.
Den tyske traditionsklub med flere danskere i truppen befinder sig i dyb krise. Wolfsburg ligger blot nummer 12 i Bundesligaen og er allerede sendt ud af pokalturneringen efter et 0-1-nederlag på hjemmebane til Holstein Kiel.
Ifølge tyske medier befinder både cheftræner Paul Simonis og sportsdirektør Peter Christiansen sig på en brændende platform, som lokalavisen Wolfsburger Allgemeine Zeitung formulerer det.
I en skarp analyse anbefaler lokalavisen, at målmand Kamil Grabara bliver sat på bænken.
– Den polske landsholdsspiller skulle have påtaget sig en lederrolle, men det ser man ikke tydeligt. Han virker introvert og ude af stand til at inspirere sine holdkammerater, skriver avisen.
I stedet foreslår mediet, at Marius Müller skal stå i målet, men konkluderer i samme ombæring, at Grabara formentlig får lov at blive i startopstillingen trods kritikken.
Christian Eriksen skal ud på bænken
Også Christian Eriksen får en hård vurdering. Wolfsburger Allgemeine Zeitung mener, at danskeren bør sættes af til fordel for Lovro Majer:
– Vi har i glimt set Eriksens fantastiske færdigheder, men han kæmper med tempoet. Det vil være uagtsomt at fortsætte med den 33-årige. Majer har både teknikken og farten til at løfte midtbanen.
Der er dog også et dansk lyspunkt i Wolfsburg. Adam Daghim, som skiftede til klubben i sommer, får ros for sin energi og hurtighed:
– Daghim er den eneste af sommerens indkøb, der har levet op til forventningerne, lyder det fra avisen.
Krisen kan blive endnu dybere, hvis resultaterne ikke snart vender. Fredag står Wolfsburg over for Werder Bremen, og der kan blive tale om en skæbnekamp for både træner Paul Simonis og sportsdirektør Peter Christiansen, lyder meldingen fra flere tyske medier.
Samtidig er en melding om hemmelige Jürgen Klopp-forhandlinger dukket op fra overfladen. Læs mere her.


















