Mads Hermansen tæt på ny klub
Mads Hermansen ser ud til forlade Leicester denne sommer, og han nærmer sig angiveligt en retur til Premier League.
For Leicester har store økonomiske udfordringer, og derfor vil klubben være åben over for at sælge den danske landsholdsspiller.
Det forventes nemlig, at han er en af de spillere, som Leicester kan få ganske mange penge for denne sommer.
Ifølge Transfermarkt har Mads Hermansen en markedsværdi på 112 millioner kroner, men transferbeløbet bliver dog formentlig højere.
Nu kan mediet talkSPORT så fortælle, at der er interesse fra Premier League-klubben West Ham for Mads Hermansen.
London-klubben er på jagt efter en ny keeper forud for den kommende sæson, da Lukasz Fabianski har forladt klubben på en fri transfer.
Tidligere West Ham blevet kædet sammen med den engelske landsholdsspiller Aaron Ramsdale, som rykkede ned sammen med Southampton i den seneste sæson.
Meningen er nu, at The Hammers vil hente en ny målmand, der skal kunne konkurrere med Alphonse Areola om pladsen som førstevalg.
24-årige Mads Hermansen kom til Leicester fra Brøndby for to år siden, og han har sidenhen været det klare førstevalg i den engelske klub. I den forgangne sæson spillede han 28 kampe, hvor han indkasserede 60 mål.
Han har været en del af det danske landshold gennem et par år nu, men han har endnu ikke fået sin debut i de røde og hvide farver.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















