Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Madrid-avis: Mourinho er ikke fan af Griezmann

03.02.2017 Kl. 18:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den seneste tid er Atletico Madrids franske stjerne Antoine Griezmann blevet rygtet kraftigt til Manchester United. Senest går rygterne så på, at der allerede er en mundtlig aftale på plads og at 25-årige Griezmann skifter til Old Trafford i en £87 millioner-handel til sommer.

Nu skriver den spanske avis Marca så, at José Mourinho ikke er overbevist om, at Griezmann er den rette mand til hans system i United.

I stedet skulle det være Manchester Uniteds ledelse med Ed Woodward i spidsen, der har identificeret og delvist besluttet, at man vil have angriberen.

Mourinho skulle ifølge avisen stille spørgsmålstegn ved, om Griezmann passer ind i Uniteds måde at spille på. En bekymring, som bestyrelsen dog ikke anerkender.

De mener, at den franske skarpretter er den helt rigtige og har derfor gennemtrumfet ideen. Naturligvis ikke uden José Mourinhos samtykke, men uden, at det er den portugisiske managers førstevalg.

En kilde tæt på klubben har meddelt Yahoo Sports, at en mundtlig aftale om en kontrakt er på plads mellem de to parter.

Der skulle angiveligt være tale om en kontrakt, hvor Antoine Griezmann vil tjene €17,7 millioner om året. Det svarer til 131 millioner kroner.

Annonce