Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Måtte udgå i comeback-kamp: Klopp opdaterer på Oxlade-Chamberlain

Af Morten Bruun Jørgensen
12.03.2019 Kl. 11:50
Jürgen Klopp har givet en opdatering på Alex Oxlade-Chamberlain, som måtte udgå i sin comeback-kamp efter en længerevarende skade.

I fredags var Alex Oxlade-Chamberlain endelig tilbage i kamptøjet efter at have siddet ude siden april sidste år med en knæskade. Dog holdt Liverpool-spilleren kun 40 minutter, inden han måtte lade sig udskifte. Straks var der bange anelser på vegne af midtbanespilleren, men det er der ingen grund til.

Jürgen Klopp fortæller til Liverpools hjemmeside, at Alex Oxlade-Chamberlain blev pillet ud af kampen som en forholdsregel, og at englænderen ikke er blevet skadet på ny.

– Det er ikke rigtig overraskende. Det er normalt. Den gode nyhed er, at knæet er perfekt. Der skete ikke noget, hvilket var vores eneste bekymring. Fodboldkampe er anderledes i forhold til træning, og derfor kunne han mærke musklen, og heldigvis var vi kloge nok til at udskifte ham, selvom det var kun var fem minutter tidligere, end vi havde regnet med. Det gav bestemt mening. Der skete ikke andet, siger Liverpool-manageren.

Samtidig slog den tyske manager fast, at Alex Oxlade-Chamberlain fortsat har brug for lidt tid, inden han bliver lanceret på Liverpools førstehold.

Annonce