Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

MÅNEDENS SPILLER: Målslugeren Kane tangerer Gerrards rekord

Af Pelle Rigtrup
12.01.2018 Kl. 11:24
Harry Kane har vundet prisen som månedens spiller for december i Premier League, og angriberen tangerer dermed Steven Gerrards rekord.

Harry Kane formåede i december at slå Alan Shearers 22 år gamle rekord, da Tottenham-angriberen med to hattricks i træk nåede op på 39 mål i 2017. 

Angriberen scorede otte mål i seks kampe i december, hvilket nu har sikret ham prisen som månedens spiller i Premier League foran spillere som Mohamed Salah og Marcos Alonso. 

Det er sjette gang, Kane vinder prisen, og han tangerer dermed Steven Gerrards rekord for flest priser i Premier Leagues historie, hvilket naturligvis er noget, der vækker glæde hos angriberen: 

– Det er fantastisk. Jeg er meget stolt. Mit favoritmål i december var nok det, der sikrede mig rekorden for flest kalendermål.  

– Inden kampen var der selvfølgelig meget snak om rekorden, så det var fedt at score målet så tidligt. 

Det er anden gang i denne sæson, at 24-årige Kane vinder prisen, og fortsætter han sit nuværende spil, er det meget sandsynligt, at han inden længe overhaler Gerrard. 

Tidligere på dagen blev Pep Guardiola også hyldet, da han vandt prisen som månedens manager, mens Jermain Defoe snuppede prisen for månedens bedste mål. 

Annonce