Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Månedens spiller: Brandvarm Leicester-angriber løber med titlen
Kelechi Iheanacho er i øjeblikket i sit livs form og scorede fem mål i tre optrædener for Leicester, inden landsholdspausen satte en midlertidig stopper for hans momentum foran målet.
For sine præstationer i marts er han nu blevet kåret til Månedens Premier League-spiller efter en afstemning, hvor blandt andre Andreas Christensen, Harry Kane, Jesse Lingard og Luke Shaw også var nomineret.
Den nigerianske angriber scorede blandt andet sit første professionelle hattrick imod Sheffield United, ligesom han også kom på tavlen imod Brighton og Burnley.
I FA Cuppen scorede han ligeledes to gange imod Manchester United, og de har selvfølgelig også været svære at se bort fra.
Annonce