Målscorer på vej? Leicester forhandler med AC Milan
Angriberen M'Baye Niang er blot 21 år gammel, men har alligevel fået 43 Serie A-kampe for AC Milan. Nu er Leicester City i forhandlinger med Milan om et køb af franskmanden.
Journalisten Gianluca Di Marzio skriver, at de to klubber har været i forhandlinger i løbet af dagen og at de endnu ikke er helt enige om prisen på Niang.
Ikke desto mindre, så mener italieneren, at det lugter af, at Niang skifter San Siro ud med King Power Stadium inden mandag aften. Leicester City skulle være villige til at møde milanesernes økonomiske krav for den unge angriber. Leicester skulle have budt omkring 110 millioner kroner for Niang.
Niang, der i denne sæson har scoret to mål i 10 ligakampe, kom til Milan fra franske Caen for omkring 25 millioner kroner i 2012. Siden da har han været udlejet til Genoa og Montpellier foruden sin tid hos AC Milan.
Di Marzio bakkes op af Sky Italia, der også skriver om klubbernes vedvarende forhandlinger.
Il #Leicester su #Niang, trattativa avviata. E può riaprirsi il #calciomercato del @acmilan in entrata…@SkySport
— Gianluca Di Marzio (@DiMarzio) 28. januar 2016
#Milan have been offered €15m by @LCFC for 21 y.o. French FW #Niang. Milan will make a decision tomorrow. (via Sky) pic.twitter.com/31UKTKRRnC
— Lega Serie A (@SerieAchannel) 28. januar 2016