Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målrig affære sender West Ham længere væk fra nedrykning

05.07.2020 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle og West Ham delte pointene i en underholdende Premier League-kamp på St. James’ Park søndag eftermiddag.

Før pausen bragte Michail Antonio udeholdet foran, mens Miguel Almiron fik udlignet for Newcastle. I anden halvleg kom West Ham igen i teten, da Tomas Soucek nettede for anden kamp i træk. Kort efter svarede Jonjo Shelvey igen med sin scoring til 2-2.

En god omstilling efter blot fire minutter endte for fødderne af Michail Antonio, som sikkert scorede tæt under mål. Men Newcastle spillede godt, og efter 17 minutter udnyttede Miguel Almiron meget svag opdækning fra the Hammers til at udligne.

I midten af anden halvleg var Tomas Soucek først på en løs bold, som den store tjekke bankede i mål. Ganske kort efter fik Jonjo Shelvey spillet bande med Dwight Gayle og udplaceret Lukasz Fabianski.

Det ene point til West Ham betyder, at klubben nu har fire point ned til Aston Villa under nedrykningsstregen. 

Newcastle ligger nummer 12 og har ikke tabt de seneste seks ligakampe. 

 

Annonce