Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målmaskinerne: Her de 10 mest scorende spillere fra 2019/20-sæsonen

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.08.2020 Kl. 16:51
Her er en oversigt fra den forgangende sæson over de 10 mest scorende spillere i de fem største europæiske ligaer.

10. Karim Benzema – Real Madrid – 21 mål

Karim Benzema har i denne sæson fortsat sin målstime, siden Cristiano Ronaldo forlod klubben til fordel for Juventus. Franskmanden endte lige bag Messi på topscorerlisten og var en essentiel faktor i Real Madrids vudnne mesterskab.

8 = Pierre-Emerick Aubameyang – Arsenal – 22 mål

Nok en gang endte gaboneseren med 20+ liga-scoringer over en sæson. En stærk slutspurt med syv scoringer i Premier Leagues sidste otte spillerunder banede vejen for endnu et mindeværdigt år.

8 = Danny Ings – Southampton – 22 mål

Sikke en positiv overraskelse Danny Ings var i den forgangende Premier League-sæson. Efter flere års skadeshelvede dukkede den 28-årige englænder pludselig op med 38 optrædener og 22 scoringer. Han ligner efterhånden en mand, der skal spille EM til næste sommer.

6 = Romelu Lukaku – Inter – 23 mål

Belgieren har fundet sig til rette i Inter, hvilket han har vist ved at ende som tre'er på topscorerlisten i Serie A. Han har holdt et scoringsstabilt niveau, mens hans angrebspartner Lautaro Martinez dykkede i form, siden jul.

6 = Jamie Vardy – Leicester – 23 mål

Topscorer i verdens bedste liga – og så endda som den ældste nogensinde i Premier Leagues historie. Han havde endnu et scoringsrun, hvor han nettede i otte kampe i streg, mens han generelt har præsteret på et imponerende niveau. Havde det ikke været for et formdyk i løbet af foråret, kunne han have nærmet sig de 30.

5. Lionel Messi – Barcelona – 25 mål

Endnu en fremragende sæson af argentineren, der tilmed lagde op til vanvittige 21 mål. Det var samtidig hans 12. sæson i træk med 20+ liga-scoringer. Vi bøjer os i støvet.

4. Timo Werner – RB Leipzig – 28 mål

Det er ikke for sjov, at Chelsea har sprunget kassen for at erhverve sig Timo Werner. Tyskeren har trods sin forholdsvist unge alder allerede været garant for mange mål over mange sæsoner, men denne var alligevel hidtil hans klart bedste. Vi glæder os til at se ham vise sig frem i England.

3. Cristiano Ronaldo – Juventus – 31 mål

Det er simpelthen ufatteligt, hvor højt niveau 35-årige Ronaldo formår at holde. Tallene taler for sig selv, mens vi beder for, at han kan blive ved et par sæsoner endnu.

2. Robert Lewandowski – Bayern München – 34 mål

Som med Ronaldo og Messi, så begynder man også med Lewandowski at tænke på, hvornår han nu vil skrue ned på scoringsfronten. Den 31-årige polak gjorde dog det omvendte i fjord og diskede op med sin mest scorende Bundesliga-sæson i karrieren.

1. Ciro Immobile – Lazio – 36 mål

Alle vidste, at Immobile er en habil angriber med mål i støvlerne, men der var alligevel ikke mange, der havde sat sine penge på, at italieneren ville nå ufattelige 36 liga-mål. En fantastisk præstation af Lazio-stjernen, der vil blive husket i mange år frem.

 

Annonce